Siden sidste indlæg har vi været meget optaget af gruppearbejdet. Vi har en blog, hvor vi skriver om det vi laver på projektet. Bloggen kan ses her. Den er på engelsk. Den skifter navn i løbet af næste uge til www.kaosworks.dk Den er ikke helt oppe endnu, men jeg arbejder på sagen!
Vi får efterhånden arbejdet en del og der skal noget brændstof til alt den hjerne aktivitet. Maden her er billig hvis man selv køber den på markedet, og prutter om prisen. Det eneste der ikke er til at få her, er god rødvin. Mærker som vi kender fra Europa/Californien/Chile/Australien er dobbelt så dyre her som der hjemme. Det man kan købe til en fornuftig pris er kinesisk rødvin. Lad mig sige det med det samme: "Kinesere kan ikke lave rødvin!" Der er noget galt. Jeg tror man kunne tjene penge ved at uddanne Kina's vinproducenter.
Torsdag var vores sidste arbejdsdag i gruppen denne uge. Vi lave en brainstorm teatersport-style. En morsom måde at lave en brainstorm på.
Fredag er teamdag. Ja, denne fredag var da da 15 samlet, under halvdelen af holdet, halvdelen af halvdelen kom forsent... Møde kultur? Når man bliver presset er man jo sig selv nærmest! Jeg ved ikke hvad det er der gør at folk ikke kommer, men det gjorde vores beslutninger lettere. Vi fik truffet en del beslutninger for hele holdet.
Kl. 1400 mødtes vi med vores teamleder, der kunne fortælle at vores kontaktperson ved Shanghai Fashion Hub var blevet fyret. Det var hende der stod for alle vores aftaler. Hun blev fyret fra d.d. Der er ingen fratrædelses ordninger eller godtgørelser.
Selvom hun var ked af det, ville vores kontaktperson hjælpe os med at bleve registreret hos politiet. Det viste sig nemmelig at det hotel vi boede på de første 3 uger skulle have registreret os hos politiet. Det gjorde de ikke, hvilke betød at vi skulle til en politistation og betale en bøde. Efter en omvej kom vi ind på en politistation. Desværre kunne Daniel og jeg ikke blive registreret på den station, da vi boede i et andet område. Derfor aftalte vi med vores kontakt person at vi skulle mødes lørdag på den lokale station i vores område.
Lørdag, havde Daniel tømmermænd, han havde været på Karaoke bar... 200 bokse, alle med skrighalse og hæse stemmer der forsøgte at overdøve hinanden. Det var vist lidt af en oplevelse. Vi lavede scrabled eggs og chilli pølser. Det var godt!
Vi blev nød til at vente lidt på Hellen, vores tidligere kontaktperson. Hun er ikke den mest punktlige så vi benyttede tiden til at komme lidt ind under huden i området. Der bor 21 millioner i byen. Det betyder at hver kvadratmeter udnyttes til byggerier og huse. Der er de seneste år blevet større og større forskel mellem rig og fattige. Lyspunktet er dog at det ser ud til at de mennesker der intet har, stadig kan overleve og virker tilfredse.
Med vores vestlige briller virker det som om at de mangler alt, med de får deres basale behov dækket, de har sociale netværk i deres naboer. Det, jeg forestiller mig, de drømmer om er måske et tæt tage eller tætte vinduer.
Ved 1400 tiden var vi klar til at skulle mødes med Hellen. Da vi kommer ind på stationen bliver vi bedt om at aflevere vores pas. Da den flinke politidame får Daniels pas siger hun:"Very handsome!" Hmmm.... Lægger hun an på ham. Hvis hun gjorde ændrede hun hurtigt mening. Det var hotellet der skulle have registreret os, men åbenbart os der havde ansvaret. Det betød at vi skulle betale en bøde på 300RMB ca 215kr. Ærgelige penge at miste især når nogle af de andre var sluppet med at betale 100RMB. Vi forsøgte at handle om prisen som det er kutyme i Kina. Det var det ikke på denne politistation. Svarret vi fik var: "Do you want to stay in China?"
Efter 3 timers ventetid fik vi lov til at skrive under på:
- At vi forstod kinesisk, hvis ikke skulle vi vente længere på at de fandt en tolk.
- At vi var klar over at vi havde overtrådt loven og ville betale 300RMB
- At vi ikke havde yderligere at tilføje.
Vi fik dog en kvittering på at vi havde betalt, og nu var legale studerende i Shanghai, samt et papir hvorpå der står at vi har fået en bøde af det kinesiske politi.
Det var historien om min første bøde.
Efter politistationen ville Hellen vise os en villa, hun har adgang til i French Concession. Hun vil starte hendes gamle virksomhed op igen og ville gerne have lidt hjælp til det. Villaen er fantastisk med en masse muligheder. Det ser i sikker noget mere om på søndag.
Derefter tog vi til en fernisering. Kunsten var billeder der var taget med et digitalkamera og behandlet i photoshop. OK billeder, men ikke det mest fantastiske jeg har set. Det sjove var dog at det var næsten kun vesterlændinge der var samlet der. Vesterlændinge samles som lemminger her i Shanghai. Er det for ikke at have for meget hjemve? Er det fordi de ikke kan snakke kinesisk? Jeg ved det ikke, men det er bemærkelsesværdigt at vesterlændingene samles på den måde.
Efter galleriet tog vi til en Sushi restaurant hvor vi fik noget fantastisk mad. Jeg er ved at lære at spise rå fisk, og det går bedre og bedre!











Ingen kommentarer:
Send en kommentar