For at få udløst spændingen, ja, Den Kinesiske Mur (på engelsk)var det fedeste...
For at give den fulde opdatering på hvad der sker i Beijing som jeg lovede sidst, vil jeg starte sidste fredag. Henrique, vores brasilianske holdmedlem, spurgte om jeg ville med til Beijing Lørdag aften, så kunne vi overnatte hos et par af hans venner gratis i byen. Fedt, priserne (på hoteller) skulle efter sigende være steget voldsomt i den sidste tid, tænkte jeg. Billetten, til toget, kostede 317RMB, hvilket svarer ca. til kr. 220,- For det får i som man kan se på billedet under en køje, en dyne og en pude. Ganske komfortabelt, madrassen var endda blødere end den jeg har i lejligheden, selvom det ikke siger så meget.
Henrique og jeg mødtes ved Shanghai Railway Station kl 1900. Hvorefter vi checkede ind. Sikkerheds checket ligner det vi har i danske lufthavne, på overfladen...
Hard Sleeper. Jeg havde fået en midterkøje. Helt fint, selvom den var lidt for kort.Selvom der var mange med toget var stemningen meget afslappet og kineserne, der ellers har så travlt i Metroen, tog sig tid til at alle kom på plads. Da toget satte igang kom der the, kaffe og mange, mange andre koloniale fristelser. Jeg havde dog spist aftensmad og synes ikke at der var behov for at risikere dårlig mave fra dag 1!
Jeg vågnede ved 0600 tiden og kunne ikke sove længere. Jeg kiggede ud af vinduet da solen var stået op. Desværre var der ikke noget at se på. Der var fladt som en pandekage og meget vissent. En mellemting mellem efterår, vinter og forår. Ikke videre opløftende og jeg blev hurtigt klar over at temperaturen er lavere i Beijing end i Shanghai.
Vi ankom kl 0944 og steg af toget. Inden vi kunne få lov til at gå ud af banegården, skulle vi vise voress billet endnu engang. Igennem hele rejsen, der varede 13 timer, nåede vi at vise vores billet 5 gange og fik den byttet ud med et kredit kort en enkelt gang. Hvis du/i tager til Kina og skal rejse med tog, så husk at holde fast på billetten.
Jeg vågnede ved 0600 tiden og kunne ikke sove længere. Jeg kiggede ud af vinduet da solen var stået op. Desværre var der ikke noget at se på. Der var fladt som en pandekage og meget vissent. En mellemting mellem efterår, vinter og forår. Ikke videre opløftende og jeg blev hurtigt klar over at temperaturen er lavere i Beijing end i Shanghai.
Vi ankom kl 0944 og steg af toget. Inden vi kunne få lov til at gå ud af banegården, skulle vi vise voress billet endnu engang. Igennem hele rejsen, der varede 13 timer, nåede vi at vise vores billet 5 gange og fik den byttet ud med et kredit kort en enkelt gang. Hvis du/i tager til Kina og skal rejse med tog, så husk at holde fast på billetten.
0955 på Beijing Railway Station.Henriques ven havde indvilliget i at komme og hente os. Han var lidt forsinket, men nåede frem kl. 1030. Da han hentede os viste det sig at han skulle til en fodboldkamp. Det vidste Henrique formegentligt godt da han havde taget shorts med. Jeg ville ikke spille fodbold (jeg kan jo ikke) så jeg valgte at gå lidt rundt i parken i stedet. Parken hedder: Chaoyang Park. Parken var ikke så grøn som dem jeg har været i, i Shanghai, tilgengæld var der flere forlystelser. Der var et helt tivoli derinde. Heldigvis kom jeg også lidt væk fra de mest overbefolkede områder og jeg endte ved det olympiske Beach Volley Stadion. Det var ikke bygget færdigt endnu, men jeg var der...
Efter fodboldkampen tog vi til den villa som Henriques ven boede i. Det område han og en kollega og dennes bror boede i var et såkaldt expat område. Det er et område hvor primært vesterlændinge bor, bag et hegn med masser af sikkerhed. Som i kan se på billedet er det heller ikke kinesisk arkitektur. Der var et britisk college, der vist skulle være det bedste i kina og en svensk/skandinavisk folkeskole. I det hele taget et hjem uden for hjemmet.
Efter fodboldkampen tog vi til den villa som Henriques ven boede i. Det område han og en kollega og dennes bror boede i var et såkaldt expat område. Det er et område hvor primært vesterlændinge bor, bag et hegn med masser af sikkerhed. Som i kan se på billedet er det heller ikke kinesisk arkitektur. Der var et britisk college, der vist skulle være det bedste i kina og en svensk/skandinavisk folkeskole. I det hele taget et hjem uden for hjemmet.
Chateau Regalia, velkommen til Europa.Da vi var installeret fik jeg endnu en overraskelse. Dem vi boede hos (alle brasilianere) ville holde en Brasiliansk Grillfest. De festede igennem... Der var masser af kød og alkohol på bordet. Kødet blev tilberedt af den bedste kok i Beijing gennem de sidste 2 år. Det var pragtfuldt! Jeg tog den lidt med ro da vi havde aftalt at tage til den kinesiske mur om mandagen.
Mandag oprandt og Henrique og jeg havde aftalt med Nicklas (fra holdet) at vi skulle mødes ved en Metro station og følges derfra til muren. Vi kørte i ca en time inden vi nåede indtil den station hvor vi skulle mødes. Det var godtnok en shuttlebus fra det område, hvor vi boede, meeeen en time...
Vi mødtes med Nicklas, der sad og ventede. Derfra tog vi til den busstation hvor vi skulle med en rutebil til Badaling. Badaling er den mest besøgte del af muren, men vi valgte alligevel den, da vi regnede med at kunne nå videre til en mere original del af muren bagefter.
Da vi ankom til busstationen skulle vi finde linie 919. Det var ikke noget problem, men der var ikke nogen af dem der kørte til Badaling. De blev ved med at pege i østlig retning. Efter et stykke tid fandt vi en kinesisk guide, der også prøvede at finde den rigtige bus. Efter at have gået yderligere 300m og vi havde set mindst 10 forskellige rute 919, fandt vi den der kørte til Badaling. Turen koste 12RMB og varede 1,5 time.
Mandag oprandt og Henrique og jeg havde aftalt med Nicklas (fra holdet) at vi skulle mødes ved en Metro station og følges derfra til muren. Vi kørte i ca en time inden vi nåede indtil den station hvor vi skulle mødes. Det var godtnok en shuttlebus fra det område, hvor vi boede, meeeen en time...
Vi mødtes med Nicklas, der sad og ventede. Derfra tog vi til den busstation hvor vi skulle med en rutebil til Badaling. Badaling er den mest besøgte del af muren, men vi valgte alligevel den, da vi regnede med at kunne nå videre til en mere original del af muren bagefter.
Da vi ankom til busstationen skulle vi finde linie 919. Det var ikke noget problem, men der var ikke nogen af dem der kørte til Badaling. De blev ved med at pege i østlig retning. Efter et stykke tid fandt vi en kinesisk guide, der også prøvede at finde den rigtige bus. Efter at have gået yderligere 300m og vi havde set mindst 10 forskellige rute 919, fandt vi den der kørte til Badaling. Turen koste 12RMB og varede 1,5 time.
Går man længe nok slipper man for de fleste turister.Dan vi ankom fik vi købt lidt vand og slik og spiste frokost. Så ville der være nok energi til turen på muren. Det var en fantastisk tur. Vi valgte at tage den sydlige del af muren mens de fleste turister tog den nordlige. Det betød at vi ikke skulle slås om pladsen med 10.000 andre. Det eneste der skæmmede lidt var et kæmpe olympisk banner for de Olympiske Lege, One World - One Dream (Free Tibet, red.)
Turen tog nogle timer og ved 1600 tiden var vi ved at være møre. Derfor gik vi til stoppestedet og ventede på bussen. Der var mange der stod og ventede. Kinesere er ikke gode til køkultur, så det er bare at mase på ellers får man ikke en plads. Vi er nok stadig lidt for flinke, så det endte med at Henrique og Nicklas ikke fik en plads.
Turen tog nogle timer og ved 1600 tiden var vi ved at være møre. Derfor gik vi til stoppestedet og ventede på bussen. Der var mange der stod og ventede. Kinesere er ikke gode til køkultur, så det er bare at mase på ellers får man ikke en plads. Vi er nok stadig lidt for flinke, så det endte med at Henrique og Nicklas ikke fik en plads.
Overfyldt bus på vej til Beijing.Da vi kom tilbage til Beijing tog vi til den Himmelske Fredsplads. Der var et politiopbud der der vil få en garvet Autonom på Nørrebro til at ryste i bukserne. Jeg har aldrig set noget ligende.
Alt var af astronomiske proportioner.
Vi var heldige med at vi var der lige omkring solnedgang. Når solen går ned skal flaget jo som bekendt også ned. Det var en parade af kaliber. Vagtafløsningen på Amalienborg kan godt pakke sammen. Meget højtideligt. Da flaget var taget ned, blev pladsen ryddet med højttaler vogne og politi/militær. Man skal åbenbart ikke befinde sig på pladsen efter solnedgang.
Alt var af astronomiske proportioner.
Vi var heldige med at vi var der lige omkring solnedgang. Når solen går ned skal flaget jo som bekendt også ned. Det var en parade af kaliber. Vagtafløsningen på Amalienborg kan godt pakke sammen. Meget højtideligt. Da flaget var taget ned, blev pladsen ryddet med højttaler vogne og politi/militær. Man skal åbenbart ikke befinde sig på pladsen efter solnedgang.
Den Himmelske FredspladsAftenen sluttede med at vi spiste aftensmad på Tian Mai, en baggårds restaurant der er super hyggelig og har fået en pris som en af de bedste restaruranter i Beijing af Lonely Planet. Vi fandt stedet ved et tilfælde, men det gjorde det ikke mindre godt. Vi batalet ca 30RMB pr. mand for et rigtig godt måltid.
Tirsdag stod vi let ømme i benene op til ønske om en rolig dag. Vi havde planlagt at tage til Den Forbudte By. Vi havde ikke regnet med 2 ting. For det første var der sandstorm i centrum da vi nåede derind. For det andet ar den forbudte by kæmpe stor. Det er jo en hel by. Der er rigtig, rigtig mange bygninger. Der er udstillet ikke mindre en 1,5 millioner genstande i byen.
Tirsdag stod vi let ømme i benene op til ønske om en rolig dag. Vi havde planlagt at tage til Den Forbudte By. Vi havde ikke regnet med 2 ting. For det første var der sandstorm i centrum da vi nåede derind. For det andet ar den forbudte by kæmpe stor. Det er jo en hel by. Der er rigtig, rigtig mange bygninger. Der er udstillet ikke mindre en 1,5 millioner genstande i byen.
Henrique, formanden (Mao) og jeg uden for den forbudte by.
Turen kom til at tage ikke mindre end 4 timer. Vi var heldige nok med at vi mødte Philip (fra holdet), han mente nemlig at man ikke kunne tage ind i byen uden en audioguide, der via et par hoved telefoner giver informationer om alt det man ser. Derfor fungerede han som vores personlige guide - Tak Philip!
På den store plads foran paladset kunne man virkeligt se sandstormen.For anden aften i træk skulle vi spise på Tian Mai. Jacob og Anders fra holdet ville nemlig gerne se den. Indledningsvist havde Henrique, Nicklas og jeg ellers aftalt med Philip at vi skulle spise sammen og derefter til koncert, men vi kunne ikke nå det. Derfor satte vi os på restauranten og fik et par øl. Øllene er dobbelt størrelse her i Kina, så når han har fået 3 øl, har man faktisk fået 2 genstande...
Efter restauranten tog vi til koncert med Jazz Kamikaze (hjemmeside)De spillede en blanding af jazz og rock med en kraftig inspiration fra de danske bands Mew og Kashmir. Jeg er ikke sikker på at det var noget musik jeg gad og høre hver dag, men kommer der en koncert med dem i Århus er jeg sikker på at jeg skal ind og høre dem.
Jazz Kamikaze for fuld udblæsningDa klokken blen en hel del inden vi kom i seng stod vi sent op. Nicklas og Jeg startede ud med at mødes mad Sare Wallen (fra holdet) og hendes forældre, hvorefter vi tog til Maos Mausolæum. Det var en prøvelse af proportioner, men det kan jeg fortælle om når jeg kommer hjem.
Bag efterville Nicklas og jeg ville op på den høj, hvor man kunne se ud over det meste af Beijing, mens Henrique og Philip skulle til et møde.
På vej til højen stødte vi ind i disse forretningsfolk - De går indtrådt! GREAT!
Turen op på højen gik igennem grønne områder og der var meget idyllisk.
Turen op på højen gik igennem grønne områder og der var meget idyllisk.
Fra højen kunne man virkelig se hvor stor den forbudte by virkelig er...Da vi gik ned fra højen gik vi hen i mod den hvide pagode. Den ligger også i et meget smukt område og der er mange kinesere der tager derhen for at slapp af og bede i templet der ligger foran pagoden.
Turisten foran den hvide pagode.Onsdag blev en dag vi gik tidligt i seng. Vi var trætte og alle de kilometer vi havde gået var ved at sætte sig i benene. På trods af trætte ben og ømme fødder Tog Jacob, Anders, Nicklas og jeg ud til sommerpaladset. Det er endnu et kæmpe område. Der er grønt og flot, vi var bare ved at være godt møre. Derfor to vi et par timer derude selvom man sagtens kunne have brugt en hel dag der.
Templet i midten af parken, blev vores vende punkt.Jeg forsøgte at overtale drengene til en strækmarch, ud til en pagode der var i traditionel stil, men der var ikke rigtig enighed om at det kunne lønne sig...
Udsigten fra templet.
Danskere kommer til at opføre sig mærkeligt når de kommer i nærkontakt med guddommelighed.Vi endte på det Hostel, Jacob og Anders havde boet på. Det ligger forholdsvis centralt og koster kun 100RMB pr nat for et værelse med en dobbelt seng. Det hedder: Beijing XINMAO Youth Hostel. De kan kontaktes her. Der var hyggelig atmosfære, billige øl og god mad til en fornuftig pris.
Hostellet hentede endda vores togbilletter så vi ikke selv skulle stå for det. Vi ville gerne prøve en Soft Sleeper. Jeg tog en Hard Sleeper på vej op og Nicklas tog en Hard Seater. Derfor var lidt luxus vel på sin plads. Vi kunne desværre ikke få en kupé for os selv, men belv enige om at vi sikkert kunn overtale folk til at flytte. Billetten kostede 478RMB og var altse 160 dyrere end Hard Sleeper. Da vi så hvad man fik for pengene var det OK. turen var også to timer kortere.
Hostellet hentede endda vores togbilletter så vi ikke selv skulle stå for det. Vi ville gerne prøve en Soft Sleeper. Jeg tog en Hard Sleeper på vej op og Nicklas tog en Hard Seater. Derfor var lidt luxus vel på sin plads. Vi kunne desværre ikke få en kupé for os selv, men belv enige om at vi sikkert kunn overtale folk til at flytte. Billetten kostede 478RMB og var altse 160 dyrere end Hard Sleeper. Da vi så hvad man fik for pengene var det OK. turen var også to timer kortere.
Bar i toget! Er det noget DSB burde at tage op?
Soft sleeper = RåhyggeDet var turen til Beijing. 5 dages lynridt igennem seværdighederne, håber i kunne bruge det til noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar