Beklager at jeg ikke har været så flittig til at opdatere bloggen den sidste uge. Grunden til det er at vi har haft rigtig travlt i gruppen og jeg valgte at stå for hold-fredagen endnu engang, som lige skulle planlægges.
Det vi har lavet i løbet af ugen i gruppen, ligger på www.kaosworks.dk For dog kort at summere har vi skullet destillere alt vores research til et produkt (en inspirationstur) samt blive enige om hvad vi skal lave efter påskeferien. Yes, du læste rigtigt, vi har en uges påskeferie og den startede i går.
For at vende tilbage til påskeferien, så tager jeg til Beijing sammen med Herique fra vores hold. Turen er ikke rigtig planlagt, ud over at han har en ven der gerne vil have os boende, vi har købt en billet til i aften kl 2000. Når jeg er færdig med at opdatere bloggen skal jeg ud og finde en billig sovepose og så er jeg klar til turen.
Vi vil ud og se den kinesiske mur. Det er noget som jeg har sat mig for, og vel egentlig også noget man skal når man er i Kina. Næsten halvdelen af klassen har valgt at tage helt væk fra Kina, til Filipinerne. Det ser superlækkert ud, og også meget charter-agtigt.
Selvom jeg tager til Beijing vil jeg også forsøge at slappe lidt af. Jeg tager ikke min computer med, så jeg vil ikke være at træffe igen før i weekenden næste uge. Tilgengæld vil jeg love en fuld opdatering fra hvad der sker i Beijing.
Ååååhhh ja, bare for at skabe lidt jalousi - Foråret er ankommet. I går var der 20 grader og jeg fik min første solskoldning... Jeg havde ikke regnet med at solen var så stærk her.
Jeg håber i får en god uge! Det gør jeg...
fredag den 14. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar