torsdag den 7. februar 2008

Velkommen til Rottens År

Så er nytåret overstået, med livet og alle lemmer i behold...

Inden vi kommer til nytårs aften, vil jeg lige fortælle lidt om hvad vi oplevede, nytårsdag (altså det kinesiske).
Jakob, Daniel og Jeg var tog toget ind mod centrum (iøvrigt svært at definere centrum i en by med 21 mio. indbyggere) for at kigge lidt på gaderne og se hvad der skete. Der skete en masse. De folk der bor i Shanghai har en del penge. Selvfølgelig er der også fattige mennesker og også tiggere. Tiggerne bruger desværre deres børn til at tigge og det er sgu ikke rart at se på...

Mens vi gik rundt og kiggede på den igangværende forbrugsfest (kineserne holder kæmpe udsalg omkring nytår 50-70%), blev vi antastet af to kinesiske piger der ville høre hvor vi var fra og hvad vi lavede. Efter en snak på 10 min. fortalte de at de var påvej til en "Kung Fu The Festival". De fortalte at det kun var en gang om året det fandt sted, og at det kun varede 30 min. Efter en gåtur der bragte og ind på en sidegade, ind i et skummelt udseende indkøbscenter, op af en rulletrappe og ind i en lille butik med nogle kabiner... Lyder skummelt ikke?? Fandt vi ud af at det drejede sig om en The ceremoni. Vi gik med til det og smagte en masse lækkert the og der var en kinesisk kvinde der fortalte om det hele og de to piger oversatte.
Der bliver tilberedt the i den lille kabine.

The drikning er forbundet med en masse traditioner i Kina. For det første skal den første the gives til Theguden. En tre-benet frø ligende ting med en mønt i munden. Theen bliver tilberedt og hældt ud over frøen. Den har kun tre ben da det er en tegn på styrke (triangel).

Koppen skal også holdes, hvor man placerer fingrene som en trianget om glasset, man skal slurbre når man drikker theen og den skal drikkes i tre mundfulde. Når man skåler siger man ikke skål, som når man drikker øl, for så skal den drikkes i en slurk. Kvindernes hænder skal være åbne mens det drikker, hvor mændendes skal være lukket - for at demonstrere at mændende har mere magt end kvinderne. Når kopperne slåes sammen skal kvindens kop være nederst for at vise under danighed. Hvis kommerne er lige høje er man ligemænd/kvinder.

Vi smagte seks forskellige slags the. I ved sikkert at jeg ikke er den store thedrikker, men dette smagte også godt. Det er milevidt fra en Earl Grey... Jeg kan desværre ikke længere huske typerne, men kan huske lugten og udseendet.
Billedet burde rotere når i kligger på det.
Det er iøvrigt Theguden til højre og en theblomst i glasset.

Efter ceremonien tog vi afsked med pigerne og gik videre mod pudong for at se det i dagslys. Det er et utroligt syn. Den Gule flod separerer Shanghai fra Pudong området, der er en gammel mose. Her i denne gamle mose har man pt. verdens højeste færdigbyggede bygning. Det var lidt koldt så vi ville gerne videre.
Bygningen i baggrunden med firkanten i toppen er den største i verden pt.

Da vi skulle til at gå fik vi øje på denne båd med en kæmpe reklameskærm, der er reklamer over alt her. Hver en cm af byen bliver brugt til at reklamere for et eller andet...

Efterfølgende smuttede vi hjem til hotellet for at hvile lidt ud inden vi skulle spise nytårs middag. Middagen var arrangeret af Hellen Sue der er vores vært på Shanghai Fashion Hub. Shanghai Fashion Hub er det sted vi får undervisnings faciliteter og kontorer de næste par måneder. Alt var gratis , så det var bare at tage for sig af retterne. Det var virkelig lækkert selv om at der var en enkelt ting jeg ikke ville spise. En bolle af svinekød omviklet af et ca 1 cm tykt lag af vandmand. Der må altså være grænser...

Efter middagen blev vi taget med på en bar hvor vi kom gratis in, og fik en velkomstdrink. Jeg tog heldigvis ikke imod velkomstdrinken, den skulle efter sigende ikke være særlig god. Kl 2400 skulle vi alle sammen ud og se fyrværkeriet... Jeg skal lige love for at kineserne har noget fyrværkeri. De har slet ikke samme regler til støj og krudtmængde som vi har der hjemme. De er endda endnu mere skødesløse med fyrværkerien end man er hjemme i Danmark, hvilket gjorde at man kunne se mennesker springe for livet. Der var nogen fra baren hvor vi var der fyrede noget af... Lige op i et træ, så de små bomber landede imellem gæsterne! Det var lige til at miste et øje eller en finger. Heldigvis skete der ikke noget.

Stadig plaget af sygdom valgte jeg at tage tidligt hjem. Baren var alligevel kun fyldt af arrogante vesterlændinge, og fyrværkeriet var alligevel slut, så jeg var hjemme kl 0100.

Det betød at dagen i dag kunne bruges til noget fornuftigt, så omkring kl 1100 mødtes Daniel og jeg med Thomas og Jakob. Vi skulle ud og finde et sted hvor de solgte digital kameraer til 50 - 70 % rabat. Vi havde af vores temaleader, Simon, Fået at vide hvor vi kunne finde disse steder. Det første sted fandt vi selv, ved et tilfælde, men de var billige. Det var på størrelse med Salling, men var fyldt med boder der solgte alt slags elektronik. Extremt!
Udenfor elektronink centret kunne man se kontrasten som Shanghai er fyldt af.
Nyt og gammelt, hvor det gamle må vige pladsen for det nye...

Det første sted vi troede Simon mente viste sig at være en nitte. Det lå i nærheden af Shanghai Railway Station. Derfor prøvede vi at få fat i en taxa der kunne tage os til Shanghai Railway Station South. Det gik efter nogle diskussioner da taxamanden ikke viste hvor det lå... Togstationen viste sig at være kæmpe stor. Måske på størrelse med Kastrup. Efter et stykke tid fandt vi frem til hvordan vi skulle komme igennem til det center vi ledte efter. Det viste sig dog også at være en nitte...
Shanghai Railway Station South, med Daniel, Thomas, Jakob & en bambus lund.

Vi rejste videre ind mod byen efter et tip vi havde fået af en lokal tidligere på dagen. Vi endte i et sandt indkøbshelvede, der sikkert kun er matchet af Danmark i juletiden. Det er utroligt hvad der bliver købt og solgt i denne by.

En typisk gade i Shanghai, Der er ikke så fyldt lige her, men meget stemningsfuldt

I morgen skal vi møde i Shanghai Fashion Hub kl 0900 og vil få en opgave som vi skal løse i den næste uge. Spændende... Vi skal sikkert indrette det!

Ingen kommentarer: