tirsdag den 12. februar 2008

Jade Buddha Templet

I dag har vi været i Jade Buddha Templet. Det var en stor oplevelse. I en by hvor alt er travlt og forhastet, findes et puste rum, hvor ellers travle og ubehøvlede mennesker stiller sig i kø og venter til det bliver deres tur. Det er utroligt hvad traditioner og religion kan gøre ved mennesker...

Vi skulle mødes på Shanghai hovedbanegård, og helt utroligt mødte alle op til tiden. Før nu har vi ikke formået at mødes ude i byen på det rigtige sted til det rigtige tidspunkt, men det er vel KaosPiloter i en nøddeskal!

For at vi ikke skulle blive væk fra hinanden gik vi i gåsegang fra stationen til Templet.

Gåsegang i Shanghai


Igen, kontraster mellem gammelt og nyt, hvor det gamle snart er en saga blot.

I År 2010 må der ikke blive bygget flere højhuse i Shanghai, hvilket betyder at der for tiden bliver bygget og anlagt fundamenter i et hidtil uset omfang. Der står tomme bygninger uden vinduer og venter på færdiggørelse efter år 2010. Desværre betyder det også at bulldozerne har kronede dage. Mennesker bliver repatrieret ud af deres boliger og ind i højhuse, for at skabe plads til nye højhuse.

Efter en gåtur på 30 minutter ankom vi til Jade Buddha Templet og vi startede med en tur omkring den berømte Jade Buddha. Desværre måtte vi ikke tage billeder der inde , så jeg kommer hjem med et postkort som i kan se af den.

Jeg har valgt efterfølgende at lægge nogle billeder ind, de siger jo mere end tusind ord, så jeg lader dem tale for sig selv.

Gård i templet

Karper med anemoner eller hvad det er for blomster...

Kineserne køber røgelse og beder.

Midt i røgelsen og alt bederiet, sneg denne flotte fyr sig lige ind!

Efter to timer var det tid til at vi skulle videre. Vi skulle ud til Moganshan området der huser Shanghai's kunstner kvarter. Her skulle vi først spise frokost for derefter at få en gennemgang af det galleri vi skal arbejde med om 5 uger.

Da vi ankom viste det sig at caféerne i området havde lukket... Overraskelse - Det er stadig helligdag indtil i morgen. Så Simon (vores teamleder) gav os en tur i området og fortalte lidt om området og de forskellige gallerier - der også var lukket!

Til vores lettelse og store overraskelse viste det sig at galleriet Island 6 (ø 6) ikke var lukket, selvom chefer, der skulle give os rundturen, var taget til Hong Kong. Stedet er fantastisk. Det er som en lille oase imellem højhusene.

Efter rundturen gav Simon os en opgave. om 6 uger skulle vi lave et kunstværk til galleriet. Til på fredag skal vi lave fem koncepter for det kunst vi vil lave. På fredag skal vi så give hinanden feedback på koncepterne og råd til hvordan de kan forbedres. Chefen/kustoden skal skal så ferdagen efter godkende det. Endvidere skal vi lave en marketing kampagne for galleriet. Det bliver spændende, og min gruppe har allerede en god idé som i må vente lidt med at høre endnu!

Galleriet Island 6

Inde på området boede en familie af Perser katte. En mor og tre killinger. Moderen så dog ikke ud til at interessere sig synderligt for killingerne, og de ville da også gerne have selvskab.

2 af Perser killingerne.

Med disse søde billeder vil jeg slutte for denne gang. Hav det godt og varmt derhjemme!

Ingen kommentarer: