Endelig færdig med konceptet

Så skete det, efter lange dage og for meget arbejde endte det med at vi havde konceptet klar fredag morgen.
Vi besluttede i starten af ugen at vi ville lave projektbeskrivelsen elektronisk, altså helt undgå at der var noget der skulle printes ud. Vi blev enige om at prøve at lægge det ind Flash. Flash er et interaktivt program hvor man lave en præsentation som i PowerPoint, men yderligere gøre alt aktivt. Alt kan gøres i programmet. Det tager bare lidt tid... ;) Man kan endda lave hjemmesider i programmet.
Vi er ret tilfredse med resultatet, og det var spændende (hårdt) at arbejde med Flash. Glæder mig til at vise resultatet til jer når jeg kommer hjem.

I går evaluerede vi med gruppen, og startede med at kigge frem imod pilot-turen (prøve inspirationsturen) den 18-20 april. Efter evalueringen tog vi ud for at få et par øl. På et tidspunkt endte vi på "Fest Brewery", hvis man afleverede sit visitkort i baren kunne man drikke alt det øl man ville - og det var 'hjemmebrygget'.

Beklager kvaliteten, billedet er taget med min tlf.

I øvrigt har vi erfaret at vores hjemmeside/blog (www.kaosworks.dk) kommer frem i top 5 søge resultater på google hvis man taster ind ordene: inspiration shanghai.
- Det er lidt fedt!!

I dag tager vi en stille dag, med en masse film og noget god mad. Vi startede med en lille Brunch - god appetit!

Vi spiser andet end Haute Cusine

Et kort indlæg bare for at sige at vi får andet at spise end gourmet mad. I dag, efter en lang dag med skrive arbejdet på konceptet, orkede vi end ikke at tage ud for at spise. Derfor fremstillede Daniel og jeg et par interimistiske burgere med skinke, spejlæg, gouda og salat samt en 5min. instant nuddelsuppe.

Mad på 10min.

Så passede det endelig

Som jeg har skrevet om tidligere, så har jeg været ved en skrædder for at få lavet et jakkesæt. Desværre måtte de lave det om 2 gange inden det passede. Nu sidder det som det skal, og er lavet af de rigtige materialer - ULD & SILKE!

Check lige foret, rødt silke med drage og føniks motiv .

Jeg skulle også have hentet et par skjorter i dag, men de er ikke så gode til at figursy i min størrelse. Jeg kunne dog ikke dy mig for at bestille 2 jakkesæt mere. Et i lysebrun/beige/grå (bland farverne og sådan er farven) med vest til (sort silkefor) og et i helt hvid i klassisk stil (hvidt silkefor) uden vest. De skulle være klar på næste mandag og kommer til at koste kr. 1000,- samlet.

På mandag skal jeg også hente de 6 skjorte i alt som jeg er ved at få lavet. De koster kr. 70,- stykket, og så passer de mig. Det er ikke altdi at de gør det i Danmark!!!

Vi skal aflevere vores opgave i denne uge, så der bliver nok lidt travlt, men jeg skal nok forsøge at holde jer opdateret!

PS. Det er Nanna's fødselsdag på torsdag - hun fylder 30...

Beijing Tur-Retur

Nu er jeg kommet tilbage efter en fed tur til Beijing.

For at få udløst spændingen, ja, Den Kinesiske Mur (på engelsk)var det fedeste...

For at give den fulde opdatering på hvad der sker i Beijing som jeg lovede sidst, vil jeg starte sidste fredag. Henrique, vores brasilianske holdmedlem, spurgte om jeg ville med til Beijing Lørdag aften, så kunne vi overnatte hos et par af hans venner gratis i byen. Fedt, priserne (på hoteller) skulle efter sigende være steget voldsomt i den sidste tid, tænkte jeg. Billetten, til toget, kostede 317RMB, hvilket svarer ca. til kr. 220,- For det får i som man kan se på billedet under en køje, en dyne og en pude. Ganske komfortabelt, madrassen var endda blødere end den jeg har i lejligheden, selvom det ikke siger så meget.

Henrique og jeg mødtes ved Shanghai Railway Station kl 1900. Hvorefter vi checkede ind. Sikkerheds checket ligner det vi har i danske lufthavne, på overfladen...

Hard Sleeper. Jeg havde fået en midterkøje. Helt fint, selvom den var lidt for kort.

Selvom der var mange med toget var stemningen meget afslappet og kineserne, der ellers har så travlt i Metroen, tog sig tid til at alle kom på plads. Da toget satte igang kom der the, kaffe og mange, mange andre koloniale fristelser. Jeg havde dog spist aftensmad og synes ikke at der var behov for at risikere dårlig mave fra dag 1!

Jeg vågnede ved 0600 tiden og kunne ikke sove længere. Jeg kiggede ud af vinduet da solen var stået op. Desværre var der ikke noget at se på. Der var fladt som en pandekage og meget vissent. En mellemting mellem efterår, vinter og forår. Ikke videre opløftende og jeg blev hurtigt klar over at temperaturen er lavere i Beijing end i Shanghai.

Vi ankom kl 0944 og steg af toget. Inden vi kunne få lov til at gå ud af banegården, skulle vi vise voress billet endnu engang. Igennem hele rejsen, der varede 13 timer, nåede vi at vise vores billet 5 gange og fik den byttet ud med et kredit kort en enkelt gang. Hvis du/i tager til Kina og skal rejse med tog, så husk at holde fast på billetten.

0955 på Beijing Railway Station.

Henriques ven havde indvilliget i at komme og hente os. Han var lidt forsinket, men nåede frem kl. 1030. Da han hentede os viste det sig at han skulle til en fodboldkamp. Det vidste Henrique formegentligt godt da han havde taget shorts med. Jeg ville ikke spille fodbold (jeg kan jo ikke) så jeg valgte at gå lidt rundt i parken i stedet. Parken hedder: Chaoyang Park. Parken var ikke så grøn som dem jeg har været i, i Shanghai, tilgengæld var der flere forlystelser. Der var et helt tivoli derinde. Heldigvis kom jeg også lidt væk fra de mest overbefolkede områder og jeg endte ved det olympiske Beach Volley Stadion. Det var ikke bygget færdigt endnu, men jeg var der...

Efter fodboldkampen tog vi til den villa som Henriques ven boede i. Det område han og en kollega og dennes bror boede i var et såkaldt expat område. Det er et område hvor primært vesterlændinge bor, bag et hegn med masser af sikkerhed. Som i kan se på billedet er det heller ikke kinesisk arkitektur. Der var et britisk college, der vist skulle være det bedste i kina og en svensk/skandinavisk folkeskole. I det hele taget et hjem uden for hjemmet.

Chateau Regalia, velkommen til Europa.

Da vi var installeret fik jeg endnu en overraskelse. Dem vi boede hos (alle brasilianere) ville holde en Brasiliansk Grillfest. De festede igennem... Der var masser af kød og alkohol på bordet. Kødet blev tilberedt af den bedste kok i Beijing gennem de sidste 2 år. Det var pragtfuldt! Jeg tog den lidt med ro da vi havde aftalt at tage til den kinesiske mur om mandagen.

Mandag oprandt og Henrique og jeg havde aftalt med Nicklas (fra holdet) at vi skulle mødes ved en Metro station og følges derfra til muren. Vi kørte i ca en time inden vi nåede indtil den station hvor vi skulle mødes. Det var godtnok en shuttlebus fra det område, hvor vi boede, meeeen en time...

Vi mødtes med Nicklas, der sad og ventede. Derfra tog vi til den busstation hvor vi skulle med en rutebil til Badaling. Badaling er den mest besøgte del af muren, men vi valgte alligevel den, da vi regnede med at kunne nå videre til en mere original del af muren bagefter.
Da vi ankom til busstationen skulle vi finde linie 919. Det var ikke noget problem, men der var ikke nogen af dem der kørte til Badaling. De blev ved med at pege i østlig retning. Efter et stykke tid fandt vi en kinesisk guide, der også prøvede at finde den rigtige bus. Efter at have gået yderligere 300m og vi havde set mindst 10 forskellige rute 919, fandt vi den der kørte til Badaling. Turen koste 12RMB og varede 1,5 time.

Går man længe nok slipper man for de fleste turister.

Dan vi ankom fik vi købt lidt vand og slik og spiste frokost. Så ville der være nok energi til turen på muren. Det var en fantastisk tur. Vi valgte at tage den sydlige del af muren mens de fleste turister tog den nordlige. Det betød at vi ikke skulle slås om pladsen med 10.000 andre. Det eneste der skæmmede lidt var et kæmpe olympisk banner for de Olympiske Lege, One World - One Dream (Free Tibet, red.)

Turen tog nogle timer og ved 1600 tiden var vi ved at være møre. Derfor gik vi til stoppestedet og ventede på bussen. Der var mange der stod og ventede. Kinesere er ikke gode til køkultur, så det er bare at mase på ellers får man ikke en plads. Vi er nok stadig lidt for flinke, så det endte med at Henrique og Nicklas ikke fik en plads.

Overfyldt bus på vej til Beijing.

Da vi kom tilbage til Beijing tog vi til den Himmelske Fredsplads. Der var et politiopbud der der vil få en garvet Autonom på Nørrebro til at ryste i bukserne. Jeg har aldrig set noget ligende.

Alt var af astronomiske proportioner.

Vi var heldige med at vi var der lige omkring solnedgang. Når solen går ned skal flaget jo som bekendt også ned. Det var en parade af kaliber. Vagtafløsningen på Amalienborg kan godt pakke sammen. Meget højtideligt. Da flaget var taget ned, blev pladsen ryddet med højttaler vogne og politi/militær. Man skal åbenbart ikke befinde sig på pladsen efter solnedgang.

Den Himmelske Fredsplads

Aftenen sluttede med at vi spiste aftensmad på Tian Mai, en baggårds restaurant der er super hyggelig og har fået en pris som en af de bedste restaruranter i Beijing af Lonely Planet. Vi fandt stedet ved et tilfælde, men det gjorde det ikke mindre godt. Vi batalet ca 30RMB pr. mand for et rigtig godt måltid.

Tirsdag stod vi let ømme i benene op til ønske om en rolig dag. Vi havde planlagt at tage til Den Forbudte By. Vi havde ikke regnet med 2 ting. For det første var der sandstorm i centrum da vi nåede derind. For det andet ar den forbudte by kæmpe stor. Det er jo en hel by. Der er rigtig, rigtig mange bygninger. Der er udstillet ikke mindre en 1,5 millioner genstande i byen.

Henrique, formanden (Mao) og jeg uden for den forbudte by.

Turen kom til at tage ikke mindre end 4 timer. Vi var heldige nok med at vi mødte Philip (fra holdet), han mente nemlig at man ikke kunne tage ind i byen uden en audioguide, der via et par hoved telefoner giver informationer om alt det man ser. Derfor fungerede han som vores personlige guide - Tak Philip!

På den store plads foran paladset kunne man virkeligt se sandstormen.

For anden aften i træk skulle vi spise på Tian Mai. Jacob og Anders fra holdet ville nemlig gerne se den. Indledningsvist havde Henrique, Nicklas og jeg ellers aftalt med Philip at vi skulle spise sammen og derefter til koncert, men vi kunne ikke nå det. Derfor satte vi os på restauranten og fik et par øl. Øllene er dobbelt størrelse her i Kina, så når han har fået 3 øl, har man faktisk fået 2 genstande...

Efter restauranten tog vi til koncert med Jazz Kamikaze (hjemmeside)De spillede en blanding af jazz og rock med en kraftig inspiration fra de danske bands Mew og Kashmir. Jeg er ikke sikker på at det var noget musik jeg gad og høre hver dag, men kommer der en koncert med dem i Århus er jeg sikker på at jeg skal ind og høre dem.

Jazz Kamikaze for fuld udblæsning

Da klokken blen en hel del inden vi kom i seng stod vi sent op. Nicklas og Jeg startede ud med at mødes mad Sare Wallen (fra holdet) og hendes forældre, hvorefter vi tog til Maos Mausolæum. Det var en prøvelse af proportioner, men det kan jeg fortælle om når jeg kommer hjem.

Bag efterville Nicklas og jeg ville op på den høj, hvor man kunne se ud over det meste af Beijing, mens Henrique og Philip skulle til et møde.

På vej til højen stødte vi ind i disse forretningsfolk - De går indtrådt! GREAT!

Turen op på højen gik igennem grønne områder og der var meget idyllisk.

Fra højen kunne man virkelig se hvor stor den forbudte by virkelig er...

Da vi gik ned fra højen gik vi hen i mod den hvide pagode. Den ligger også i et meget smukt område og der er mange kinesere der tager derhen for at slapp af og bede i templet der ligger foran pagoden.

Turisten foran den hvide pagode.

Onsdag blev en dag vi gik tidligt i seng. Vi var trætte og alle de kilometer vi havde gået var ved at sætte sig i benene. På trods af trætte ben og ømme fødder Tog Jacob, Anders, Nicklas og jeg ud til sommerpaladset. Det er endnu et kæmpe område. Der er grønt og flot, vi var bare ved at være godt møre. Derfor to vi et par timer derude selvom man sagtens kunne have brugt en hel dag der.

Templet i midten af parken, blev vores vende punkt.

Jeg forsøgte at overtale drengene til en strækmarch, ud til en pagode der var i traditionel stil, men der var ikke rigtig enighed om at det kunne lønne sig...

Udsigten fra templet.

Danskere kommer til at opføre sig mærkeligt når de kommer i nærkontakt med guddommelighed.

Vi endte på det Hostel, Jacob og Anders havde boet på. Det ligger forholdsvis centralt og koster kun 100RMB pr nat for et værelse med en dobbelt seng. Det hedder: Beijing XINMAO Youth Hostel. De kan kontaktes her. Der var hyggelig atmosfære, billige øl og god mad til en fornuftig pris.

Hostellet hentede endda vores togbilletter så vi ikke selv skulle stå for det. Vi ville gerne prøve en Soft Sleeper. Jeg tog en Hard Sleeper på vej op og Nicklas tog en Hard Seater. Derfor var lidt luxus vel på sin plads. Vi kunne desværre ikke få en kupé for os selv, men belv enige om at vi sikkert kunn overtale folk til at flytte. Billetten kostede 478RMB og var altse 160 dyrere end Hard Sleeper. Da vi så hvad man fik for pengene var det OK. turen var også to timer kortere.

Bar i toget! Er det noget DSB burde at tage op?

Soft sleeper = Råhygge

Det var turen til Beijing. 5 dages lynridt igennem seværdighederne, håber i kunne bruge det til noget.

Længe siden...

Beklager at jeg ikke har været så flittig til at opdatere bloggen den sidste uge. Grunden til det er at vi har haft rigtig travlt i gruppen og jeg valgte at stå for hold-fredagen endnu engang, som lige skulle planlægges.

Det vi har lavet i løbet af ugen i gruppen, ligger på www.kaosworks.dk For dog kort at summere har vi skullet destillere alt vores research til et produkt (en inspirationstur) samt blive enige om hvad vi skal lave efter påskeferien. Yes, du læste rigtigt, vi har en uges påskeferie og den startede i går.

Næste uges arbejde

For at vende tilbage til påskeferien, så tager jeg til Beijing sammen med Herique fra vores hold. Turen er ikke rigtig planlagt, ud over at han har en ven der gerne vil have os boende, vi har købt en billet til i aften kl 2000. Når jeg er færdig med at opdatere bloggen skal jeg ud og finde en billig sovepose og så er jeg klar til turen.

Vi vil ud og se den kinesiske mur. Det er noget som jeg har sat mig for, og vel egentlig også noget man skal når man er i Kina. Næsten halvdelen af klassen har valgt at tage helt væk fra Kina, til Filipinerne. Det ser superlækkert ud, og også meget charter-agtigt.

Selvom jeg tager til Beijing vil jeg også forsøge at slappe lidt af. Jeg tager ikke min computer med, så jeg vil ikke være at træffe igen før i weekenden næste uge. Tilgengæld vil jeg love en fuld opdatering fra hvad der sker i Beijing.

Ååååhhh ja, bare for at skabe lidt jalousi - Foråret er ankommet. I går var der 20 grader og jeg fik min første solskoldning... Jeg havde ikke regnet med at solen var så stærk her.

En dejlig park...

Jeg håber i får en god uge! Det gør jeg...

Udendørs frisørsalon.

Starten på uge

I løbet af de sidste par dage har vi fået taget nogle beslutninger og den gruppe jeg er med i har skiftet hjemmeside. I fremtiden kan vores arbejde findes på www.kaosworks.dk Vi forventer at siden med tiden bliver vært for en del medier af forskellig slags, så følg med.

I denne uge skal vi lave research og kigge i rundt i Shanghai, for at finde de bedste steder til at lave en inspirations tur med fokus på Social Innovation.

I går sad jeg og dokumenterede steder vi allerede har været, ikke så spændende, men alligevel en mulighed for at se tilbage på hvad det er vi har oplavet igennem den sidste måned! Jeg vi har faktisk været her i en måned i dag... Tiden går hurtigt når man morer sig.

I dag mødtes vi yil morgenmad i Thomas' lejlighed (Jacob og Rune fra holdet bor der også). I det kæmpemæssige område vi bor i er der næsten ingen der arbejder, så om morgenen er det nærmest umuligt at finde en taxa. Da jeg var på vej til Metro stationen i morges var der pludselig en (jeg kan ligeså godt lade være med at spille Lotto, jeg har opbrugt mit held). Jeg tog den forklarede taxachaufføren hvor jeg skulle hen og viste ham det på kortet. Det er nok den længste tur jeg har haft i en taxa. På et tidspunkt begyndte han at snakke kinesisk til mig. Efter at have roddet en del rundt i min parlør fandt jeg ud at at han ville have adressen med kinesiske bogstaver! Ikke noget jeg var i stand til at levere,,, Den flinke mand stoppede dog op og fandt en pige på gaden der kunne oversætte og jeg fik fortalt hvor jeg skulle hen.
Ja, det sted jeg blev sat af var ikke det rigtige, men i nærheden. Det tog kun 20 minutter at gå resten af vejen.

Da jeg skulle hjemadvalgte jeg at gå da det var godt vejr, og ikke havcde lyst til at tage en taxa eller stå i en overfyldt metro. Man ser byen på en anden måde, når man giver sig selv tid til at gå rundt og kigge.

Her er et par billeder:

Dadelplantager har de også i Shanghai

En ældre herre står og skriver tekster med vand på fortovet.

Min første bøde af politiet!!!

Overskriften lyder mere dramatisk end det er. Det hele forløb ganske udramatisk, men mere om det senere...

Siden sidste indlæg har vi været meget optaget af gruppearbejdet. Vi har en blog, hvor vi skriver om det vi laver på projektet. Bloggen kan ses her. Den er på engelsk. Den skifter navn i løbet af næste uge til www.kaosworks.dk Den er ikke helt oppe endnu, men jeg arbejder på sagen!

Torsdag morgen kiggede jeg ud af vinduet og så en flodpram.

Vi får efterhånden arbejdet en del og der skal noget brændstof til alt den hjerne aktivitet. Maden her er billig hvis man selv køber den på markedet, og prutter om prisen. Det eneste der ikke er til at få her, er god rødvin. Mærker som vi kender fra Europa/Californien/Chile/Australien er dobbelt så dyre her som der hjemme. Det man kan købe til en fornuftig pris er kinesisk rødvin. Lad mig sige det med det samme: "Kinesere kan ikke lave rødvin!" Der er noget galt. Jeg tror man kunne tjene penge ved at uddanne Kina's vinproducenter.

Friske rejer (de spjættede stadig mens de blev pillet) og grøntsager i wok, samt Great Wall vin.

Dette måltid kostede 25kr. med svinemørbrad, grøntsager og øl.

Torsdag var vores sidste arbejdsdag i gruppen denne uge. Vi lave en brainstorm teatersport-style. En morsom måde at lave en brainstorm på.

Jeg prøver at få ordene til at give mening - Overbevist?

Fredag er teamdag. Ja, denne fredag var da da 15 samlet, under halvdelen af holdet, halvdelen af halvdelen kom forsent... Møde kultur? Når man bliver presset er man jo sig selv nærmest! Jeg ved ikke hvad det er der gør at folk ikke kommer, men det gjorde vores beslutninger lettere. Vi fik truffet en del beslutninger for hele holdet.

Kl. 1400 mødtes vi med vores teamleder, der kunne fortælle at vores kontaktperson ved Shanghai Fashion Hub var blevet fyret. Det var hende der stod for alle vores aftaler. Hun blev fyret fra d.d. Der er ingen fratrædelses ordninger eller godtgørelser.

Selvom hun var ked af det, ville vores kontaktperson hjælpe os med at bleve registreret hos politiet. Det viste sig nemmelig at det hotel vi boede på de første 3 uger skulle have registreret os hos politiet. Det gjorde de ikke, hvilke betød at vi skulle til en politistation og betale en bøde. Efter en omvej kom vi ind på en politistation. Desværre kunne Daniel og jeg ikke blive registreret på den station, da vi boede i et andet område. Derfor aftalte vi med vores kontakt person at vi skulle mødes lørdag på den lokale station i vores område.

Da vi kom hjem fredag nåede vi lige en øl på balkonen

Lørdag, havde Daniel tømmermænd, han havde været på Karaoke bar... 200 bokse, alle med skrighalse og hæse stemmer der forsøgte at overdøve hinanden. Det var vist lidt af en oplevelse. Vi lavede scrabled eggs og chilli pølser. Det var godt!

Brunch på balkonen, det er ved at blive varmere!

Vi blev nød til at vente lidt på Hellen, vores tidligere kontaktperson. Hun er ikke den mest punktlige så vi benyttede tiden til at komme lidt ind under huden i området. Der bor 21 millioner i byen. Det betyder at hver kvadratmeter udnyttes til byggerier og huse. Der er de seneste år blevet større og større forskel mellem rig og fattige. Lyspunktet er dog at det ser ud til at de mennesker der intet har, stadig kan overleve og virker tilfredse.

Med vores vestlige briller virker det som om at de mangler alt, med de får deres basale behov dækket, de har sociale netværk i deres naboer. Det, jeg forestiller mig, de drømmer om er måske et tæt tage eller tætte vinduer.

Solen skinder i et af byens åndehuller

Selvom husene bliver revet ned, bliver man boende så længe som muligt

Området er virkelig en oplevelse

Ved 1400 tiden var vi klar til at skulle mødes med Hellen. Da vi kommer ind på stationen bliver vi bedt om at aflevere vores pas. Da den flinke politidame får Daniels pas siger hun:"Very handsome!" Hmmm.... Lægger hun an på ham. Hvis hun gjorde ændrede hun hurtigt mening. Det var hotellet der skulle have registreret os, men åbenbart os der havde ansvaret. Det betød at vi skulle betale en bøde på 300RMB ca 215kr. Ærgelige penge at miste især når nogle af de andre var sluppet med at betale 100RMB. Vi forsøgte at handle om prisen som det er kutyme i Kina. Det var det ikke på denne politistation. Svarret vi fik var: "Do you want to stay in China?"

Efter 3 timers ventetid fik vi lov til at skrive under på:

1. At vi forstod kinesisk, hvis ikke skulle vi vente længere på at de fandt en tolk.
2. At vi var klar over at vi havde overtrådt loven og ville betale 300RMB
3. At vi ikke havde yderligere at tilføje.

Det sjove var at alt var fortrykt. selv afhøringsformularen var lavet, uden at vi var blevet afhørt. Det er første gang for mig...

Vi fik dog en kvittering på at vi havde betalt, og nu var legale studerende i Shanghai, samt et papir hvorpå der står at vi har fået en bøde af det kinesiske politi.

Det var historien om min første bøde.

Vi tog ikke billeder af politistationen, men fik dette billede af en af deres biler.

Efter politistationen ville Hellen vise os en villa, hun har adgang til i French Concession. Hun vil starte hendes gamle virksomhed op igen og ville gerne have lidt hjælp til det. Villaen er fantastisk med en masse muligheder. Det ser i sikker noget mere om på søndag.

Derefter tog vi til en fernisering. Kunsten var billeder der var taget med et digitalkamera og behandlet i photoshop. OK billeder, men ikke det mest fantastiske jeg har set. Det sjove var dog at det var næsten kun vesterlændinge der var samlet der. Vesterlændinge samles som lemminger her i Shanghai. Er det for ikke at have for meget hjemve? Er det fordi de ikke kan snakke kinesisk? Jeg ved det ikke, men det er bemærkelsesværdigt at vesterlændingene samles på den måde.

Efter galleriet tog vi til en Sushi restaurant hvor vi fik noget fantastisk mad. Jeg er ved at lære at spise rå fisk, og det går bedre og bedre!

Sushi til masserne - billigt!

I dag skal vi vist bare slappe lidt af og nyde det varmere vejr! Han en god søndag!